Handelsforpligtelser Gældende for enhver samhandel med Toyota Material Handling Danmark A/S 1.1 Ansvarlig forretningsadfærd Kunden skal drive virksomhed på en social og miljømæssigt ansvarlig måde og gøre en rimelig indsats for at sikre, at dens drift og forsyningskæde overholder internationalt anerkendte principper om menneskerettigheder, arbejdsstandarder, miljøbeskyttelse og antikorruption, herunder FN's Global Compact principper samt andre relevante internationale standarder, gældende for kundens drift. Kunden skal på anmodning give oplysninger, som Leverandøren med rimelighed kan anmode om for at verificere overholdelse. 1.2 Generel overholdelse Kunden garanterer, at den og enhver part, der handler på Kundens vegne, skal overholde alle gældende love og regler, herunder dem der vedrører beskatning, antikorruption, konkurrenceret, antihvidvaskning af penge samt strafferet. 1.3 Eksportkontrol og sanktioner (a) Eksportlove betyder alle gældende handels- og økonomiske sanktioner og eksportkontrollove, - forordninger, -regler og -licenser, herunder EU's, USA's, Storbritanniens og FN's love, som ændres fra tid til anden. (b) I denne aftales løbetid garanterer Kunden, at: • Kunden overholder alle eksportlove og sikrer, at dens tilknyttede selskaber, forhandlere og kunder gør det samme. • Hverken Kunden, dens direktører eller ledelse er sanktioneret eller opført på nogen liste over forbudte parter, hvilket betyder lister over sanktionerede eller begrænsede parter udstedt af EU, USA, Storbritannien, FN eller andre relevante myndigheder. • Produkterne ikke videreoverføres eller på anden måde stilles til rådighed for nogen part på sådanne lister. • Kunden ikke sælger, overfører, eksporterer, reeksporterer eller på anden måde afhænder produkter til et sanktioneret land, en person eller til anvendelse i strid med eksportlovgivningen (herunder uden begrænsning i et forsøg på at omgå sådanne eksportlovgivninger). • Kunden ikke direkte eller indirekte ejes (uanset om det er ved majoritets- eller minoritetsaktieposter), kontrolleres af eller handler på vegne af eller til gavn for, direkte eller indirekte, nogen part der er opført på en liste over forbudte parter. • Enhver information, der gives i en KYC-proces, initieret af Leverandøren, er sandfærdig, fuldstændig og ikke vildledende. Toyota Material Handling Danmark A/S Industrivej 3 • 3550 Slangerup • Danmark Tel: +45 70 220 260 • www.toyota-forklifts.dk CVR DK 6265 7014 • VAT 6265 7014 Information classification: Internal
Download PDF fil
Arkiv
Byg din egen flipbook